Vil du uddannes til sprogpilot på grundskoleområdet?

Så er dette kursus en mulighed for dig. Kurset afholdes på Schæffergården nord for København fra 2.-6. november 2022.


Nordiske sprogpiloter er et efteruddannelsestilbud til lærere i grundskolen, der underviser i nordiske sprog som modersmål eller fremmedsprog (dansk i Island, svensk i Finland…). Kurset giver kompetence til at inddrage nordiske sprog og kultur i undervisningen. Kurset har fokus på didaktikken, hvordan tilrettelægger man en funktionel undervisning i nordiske sprog og nordiske litteratur i sin undervisning på alle trin i grundskolen. Didaktikken er omdrejningspunktet, men der er også oplæg om nordiske sprog, nordisk litteratur og nordisk kultur. Læs mere om sprogpiloterne på www.sprogpiloter.org.

Programmet forventes at være klart primo september og vil blive tilgængeligt på hjemmesiden.

Det er gratis at deltage i kurset, der afholdes med støtte fra Nordisk Ministerråd og Fondet for dansk-norsk samarbejde. Deltagerne skal dog selv betale transport.

Tilmeldingsfrist 1.10.22, men send gerne din ansøgning allerede i dag.

Din ansøgning skal ud over navn, mailadresse og telefonnummer indeholde oplysning om, hvilket klassetrin du underviser på. Send ansøgning til Projektleder Lis Madsen på lmad@kp.dk